~ Påmindelser fra Home ~ Fra Steve:
Idet vi arbejder os længere ind I den økonomiske restrukturering, som nu udfolder sig på Planeten Jorden, brugte gruppen denne mulighed for at dele mere information om virksomheder, regeringer, religioner og organisationer af alle slags med os. Selv om de sagde at budskabet handlede om alle slags kollektive forsamlinger, udpegede de især virksomheder. De fortalte at virksomheder ofte har påvirket og kontrolleret vores verden, og alligevel har de en iboende karakterfejl; deres primære hensigt er at tjene penge. I de lavere vibrationer på Planeten Jorden har dette fungeret ganske godt, men nu viser mentaliteten med ’profit for enhver pris’ alvorlige tegn på svagheder. Menneskeheden udvikler sig med en ufattelig hast, og nu er tiden inde for os alle at se på udviklingen af vores virksomheder, regeringer og religioner lige så vel som os selv individuelt. Denne ’genopstart’, som i øjeblikket er i gang, vil motivere os alle, så vi sikrer os at dette aldrig mere sker. Et af de forslag, som gruppen tidligere har bragt op er, at det at blive til en virksomhed bevirker, at denne gruppe bliver en lovlig enhed med samme legale rettigheder som alle andre individer. Dog er menneskene også ansvarlige for menneskehedens højere gode. På grund af den måde den er skabt, kan en virksomhed faktisk blive sagsøgt for at foretage beslutninger, der sætter menneskenes højeste gode før profitten. Gruppen har førhen forslået, at vi giver hver eneste virksomhed en ’sjæl’, og at vi arbejder med dem på dette niveau. For at gøre dette, må de først være ansvarlige overfor menneskeheden som helhed, og derefter overfor virksomhedens egne mål. For at fortjene dette privilegium, at blive og forblive en virksomhed, må den demonstrere at dette føjer noget til menneskehedens højere gode. For at illustrere denne tænkemåde, pegede gruppen på en begivenhed, der fandt sted ugen før, da OPEC kom med en udmelding om, at de fastholder den nuværende produktionskvote, hellere end at skære ned i produktionen, for at få oliepriserne op. Da man spurgte, hvorfor denne beslutning var blevet taget, forklarede OPEC at den nuværende finansielle situation på dette tidspunkt er skrøbelig i hele verden og at de ikke ønskede at forstærke problemet. I bund og grund sagde gruppen, at hvis vi vil gøre en virksomhed til en ’person’, må vi give den en sjæl, en bevidsthed og lige så vel en menneskelig ansvarlighed. Gennemsigtighed i forretninger vil blive almindeligt. Efterhånden som virksomhederne udvikler disse nye egenskaber, udvikler de også deres egen kernepersonlighed og udvider deres rækkevidde i markedet, meget længere end man nogen sinde før troede, var muligt. De sagde, at vi i fremtiden vil få bevidste virksomheder, som vil være aktive deltagere i den menneskelige oplevelse. Bevidste virksomheder vil gøre plads til de bemyndigede mennesker, som vi alle udvikler os til at blive. Det interessante i dette er, at det ikke vil vare længe, før vi alle sammen forstår at det at arbejde sammen for menneskehedens højere gode også vil føre til højere profit. Dette får mig virkelig til at tænke på, hvad der ville ske på planeten Jorden, hvis vi havde disse Ny Energi Virksomheder, som dagligt spurgte dem selv: Hvad har jeg gjort for min verden i dag? Det er den slags virksomheder jeg ønsker at købe aktier i. Store Knus og blide puf!
Hilsner fra Home Kæreste, dette er en magisk tid. Dette øjeblik indeholder mere magi end I nogen sinde før havde håbet på. Hele jeres verden er i en tilstand af forvandling, og dette foregår på mange planer. Der er i virkeligheden fire afgørende områder på jeres planet lige nu. Vi fortæller jer ikke dette, for at alarmere jer, men for at opmuntre jer til at holde øje med, hvad der sker fra et højere perspektiv. Hastigheden stiger. At være i stand til at skabe den verden, som I har forestillet jer og til virkelig at tillade jer selv at være en del af den nye Jord, som er ved at blive dannet, indebærer at I først frigiver de gamle trossystemer og ideer, som I plejede at have, for nu at blive understøttet i jeres aktuelle omgivelser. For at være i stand til at gøre dette, vil I ofte komme i ’krisehumør’, eller I vil få noget taget fra jer, som I troede I havde brug for. Kæreste, dette sker på mange forskellige planer. Bemyndigede Samfund I dag ønsker vi at tage fat på noget, som I kan bruge, ikke kun i jeres individuelle liv, men også i jeres fælles liv. Først og fremmest så lad os starte med at forklare, hvordan jeres miljø vil se ud, så snart I har foretaget nogle af de forandringer, som I lige er begyndt på. Det vil hjælpe jer med at se en lille smule af, hvad der ligger foran jer i de dage, som I tænker er lige foran jer, og til at se jeres nyfundne kraft i verden, til venner og til mennesker omkring jer. Vi kommer med denne udtalelse: ”I er gud og I har ansvaret for at skabe. Det næste punkt er at huske, at I ikke er de eneste guder”. At komme overens med de andre guder, bliver en af de allervigtigste brikker i forhold til at bevæge jer ind på den nye planet Jorden. Det er afgørende at lære, hvordan I lever harmonisk sammen med bemyndigede mennesker omkring jer, i jeres energifelt og som en del af jeres daglige liv. Dette vil omfatte mere end selv at blive bemyndiget, eller blot at tage ansvar for jeres egen lykke og jeres egen virkelighed. Dette er kun begyndelsen. At gøre plads omkring jer, så jeres børn og jeres forældre, lige så vel som alle dem, I er til daglig, kan blive bemyndiget, vil blive afgørende for jeres flytning ind i de højere vibrationer på den nye planet Jorden. Det er dette vi ønsker at tage fat på i dag: det bemyndigede menneskes nye energi. At Centrere Gud Bemyndigede mennesker har brug for understøttelse, som jeres samfund ikke sørger for i øjeblikket. Den største udfordring er, at menneskene generelt er vant til at give deres magt væk. Spillet med at ’følge lederen’ har været dybt indgraveret i jeres samfund og er blevet undervist i generationer. Selvom mange nu er begyndt at forandre sig, må I, hvis I ønsker at forandre dette, styrke jeres engagement i jer selv og tage ansvaret for jeres egen virkelighed. Sociale strukturer vil endelig blive dannet for at understøtte jer, men meget få af dem er på plads nu. For at blive i stand til at tænke på jeres energi, og hvad det er, I har brug for som det første, er udgangspunktet at skabe et ’rum’ for bemyndigede mennesker. Grunden hertil er enkel: I er gud, og I skaber jeres eget univers foran jer. Derefter, efterhånden som de nye børn vokser, vil de lære jer, hvordan I gør det muligt for jer selv at være omkring bemyndigede mennesker. Det er en af de mere vigtige brikker, for efterhånden som jeres kollektive vibration stiger, vil I ønske at omgive jer selv med mere bemyndigede mennesker, leve i bemyndigede samfund og arbejde i bemyndigede virksomheder. Det er dette, der sker i øjeblikket, og I bliver nu tilskyndet til at søge efter dette. Det er derfor, at der tilsyneladende sker så mange katastrofer på jorden lige nu, for I vokser altid med opgaverne. Når menneskene bliver udfordret, vokser de med opgaven, og det er det I gør lige nu. Hele skabelsesprocessen var opfundet ud af nødvendighed. Meget af det, I kommer til at skabe, vil være nye miljøer, skabt af støvet af det, der nu er smuldret. Bevidste Virksomheder Meget af det, I ser lige nu, er forandringer på de kollektive planer. Virksomheder, selskaber – hvilken som helst slags fællesskaber, uanset om det er en religiøs gruppe, en regering eller ganske enkelt en organisation – uanset, hvad det er, er det en kollektiv vibration, stort set lige som I er en kollektiv vibration i dette rum. I justerer i øjeblikket jeres individuelle vibrationelle mønstre. Når I lytter til vores budskab, justerer I jeres vibrationelle mønstre med os, så I ikke bare modtager energien fra ordene, men I føler den hjerteenergi, som kommer sammen med det. I modtager alle de forbindelser, på mange planer, der bliver videreført sammen med disse budskaber, selv uden brug af ord. Lad os også tale om de kollektive vibrationer og noget, som I vil se i fremtiden som vi vil kalde for bevidste virksomheder. Hvordan ville de se ud? Lad os nu forklare, hvad vi ser. Vi lader ikke som om vi er eksperter på jeres forretningsområder, for det er et menneskeligt spil, der blev skabt inden i et andet spil. I kan forandre disse regler på en hvilken som helst måde, I ønsker. Jeres virksomheder befinder sig i øjeblikket i erhvervslivet med ét eneste formål: at tjene penge. Vi vil ikke fortælle jer at det på nogen som helst måde er forkert, for der er intet rigtigt eller forkert, så længe I kender målet for denne virksomhed eller denne forretning, I ved, hvor deres hjerte ligger. Indtil nu i jeres evolution, har virksomheder og forretninger ikke haft brug for at have et hjerte eller en bevidsthed, eller at bekymre sig om hverken verden omkring dem eller deres indvirkning på verden. De har faktisk aldrig været motiveret til at have en bevidsthed. Det er det, der nu er i bevægelse. Vi vil ikke forsøge at fortælle jer, hvordan I kan gøre det, for det er jeres spil, som I selv har skabt. Vi vil dele ideer og begreber med jer om, hvordan andre spil i andre universer har gjort det, men ingen andre har før foretaget den overgang, som planeten Jorden i øjeblikket foretager. I skriver nye bøger, der vil blive læst af mange fra andre planeter, efterhånden som de begynder at foretage lignende overgange. I er de første. I var den eneste planet med det frie valg. Det, der sker, er at menneskehedens kollektive vibration begynder at stige. Disse virksomheder eller fællesskaber, uanset om det er organisationer, forretninger eller regeringer, hvis de ikke passer ind i de højere vibrationer og ikke kan tilpasse sig, vil de smuldre. Det er det I ser i øjeblikket; det, der sker med det globale økonomiske system på planeten Jorden. Vi fortæller jer, at der ikke er noget galt; det er nøjagtigt som I udtænkte det. I har allerede valgt at følge den mere problemfrie og mindre strenge plan. Tag jer ikke af det, I ser i nyhederne, for disse forandringer er allerede på vej. Hvis I ser på dem som de muligheder, de i virkeligheden er, vil I indse dette. Disse grupper er i virkeligheden ikke andet end en samling af individer. Alligevel, indtil dette punkt i jeres evolution, har disse grupper aldrig været nødt til at være ansvarlige overfor menneskeheden, og det er det, vi ser, forandrer sig på planeten Jorden. Hvad er en Bevidst Virksomhed? Når mennesker begynder at skabe en virksomhed, ansøger de deres regering om at registrere deres enhed som en virksomhed. Regeringen giver virksomheden retten til at blive en lovlig enhed. Denne enhed kan gøre mange ting, og den kan endda gøre ting, som individer ikke kan gøre. Vigtigere er det dog, at denne lovlige enhed aldrig har behøvet at have en bevidsthed eller en højere vision om den rolle, den spiller i verden omkring den. Som vi forklarede, for så mange år siden, vil der komme en dag hvor enhver virksomhed, organisation og kollektive menneskehed vil have én person, der er ansvarlig for at bestemme, hvordan deres retning passer sammen med den universelle energi og hvilken indvirkning den har på dem, der er omkring dem. Dette vil være nøglepersoner, der er meget vigtige for en virksomheds samlede liv. Disse begreber har aldrig før været overvejet, og alligevel vil det blive en af de vigtigste faktorer, efterhånden som I udvikler jer. Det vil være denne ene person som træder tilbage fra daglige aktioner og objektivt har det overordnede billede af virksomheden. Denne persons rolle er ikke bare at måle den effekt, som virksomheden har på verden omkring den og de mennesker, den har kontakt til, men også de mennesker, der arbejder for virksomheden. De er den kollektive vibration, der vil ændre sig og udvikle sig. Der vil være mange af jer, som forbinder jer med hinanden ud fra et ønske om at manifestere de nye idealer for virksomheder, og for at skabe bevidste virksomheder. Der vil poppe nye websider op, nye ideer vil blive diskuteret og bøger vil blive skrevet, som meget hurtigt vil blive givet videre for at sprede ideerne. Tiden er nu inde til at hver eneste af jer undersøger, hvordan I kan begynde at være bemyndiget i forhold til dem, der er i jeres egen verden. Hvordan kan I skabe plads til de andre guder omkring jer i jeres miljø? Det er det samme spørgsmål, som ethvert fællesskab vil spørge om. Uanset om det er en religion eller en gruppe mennesker, som kalder dem selv for en klub, eller uanset om det er en regering, en virksomhed eller ganske enkelt et sted, hvor mennesker samles, dannes der en kollektiv vibration som kan formes. I former den gennem jeres individuelle tanker, handlinger og jeres ønsker for, hvad I ønsker at se, der sker med dette fællesskab. Sjælen i en Forretning I vil udvikle mange nye ideer, begreber og teknikker til at udføre dette arbejde i jeres daglige liv og i jeres nuværende virksomheder. Mange er kommet til os og har stillet spørgsmål om de hemmelige regeringer. Mange fortæller os, at deres stemme ikke gør en forskel, fordi der er andre mennesker, der i virkeligheden styrer regeringerne. Ja, det er sandt, og det er jer. Ja, I har hemmelige regeringer, men de bliver kaldt for virksomheder, kæreste. I øjeblikket styrer de, de fleste af jeres regeringer. Det er ikke forkert, for det er bare den måde I har sat dem op på, og dette har en større effekt på denne planet end nogen sinde før. Nu bliver spørgsmålet ”Ønsker I at jeres planet skal styres af virksomheder eller af regeringer, eller af nogen som helst, hvis hovedfokus er at tjene penge? Hvordan opfordrer I denne højere opfattelse af, hvordan vi passer ind i menneskeheden?” Vi fortæller jer, hvordan det før er blevet gjort. I kan ikke befale at en virksomhed skal have en sjæl. Det fungerer ikke på den måde, for vi kan ikke befale, at I skulle kende jeres sjæl og heller ikke, at I har en forbindelse med den. Men når I har en kollektiv vibration af mennesker, der samles på denne måde, skaber det samme energi, som en enkelt vibration. Den kollektive vibration bliver en helhed, på samme måde som I gør en virksomhed til en lovlig enhed. Find måder, hvorpå I kan introducere den kollektive bevidsthed til denne virksomheds sjæl, og I vil gøre plads til bemyndigede mennesker, hvor end I går hen. Vi fortæller jer, at hele eksemplet omkring konkurrence vil forandre sig på det punkt. I vil begynde at forstå hvordan virkelig, sund konkurrence er, hvor I opmuntrer mennesker, i stedet for at overgå dem eller slå dem i et eller andet. I vil også forstå, at selv om I gør plads til bemyndigede mennesker i jeres virksomhed, vil mange af eksemplerne på mangel sprede sig. I vil begynde at tro. Nu tror I på, at der kun er så og så meget rigdom, derude. Det er ikke sandt, kæreste, fordi jeres rigdom i øjeblikket bliver optalt med, hvor meget I giver til hinanden, ikke af hvor meget en person har. Det handler om, hvordan rigdom cirkulerer, og jeres frygt stopper i øjeblikket en stor del af denne cirkulation. Dette vil snart forsvinde, for I er allerede ved at tilpasse jer. Vi forudsagde nogle ting tilbage i november, som vi ønsker I husker, fordi vi ønsker at lægge en lille smule til dette. I november erklærede vi at Dow Jones Industrielle gennemsnit faktisk kunne gå så lavt, som til 6400. Det kom meget tæt herpå, alligevel er i nu ved at komme jer. Vi bruger dette eksempel, fordi det genspejler jeres kollektive bevidsthed i valutasektoren, og det matcher også jeres spirituelle kollektive vibration. Der er endnu en genopstart, som er nødt til at forekomme, for at lukke al luften ud, før I fuldstændigt kan genopbygge. Se ikke dette som noget negativt, for det er en normal proces, der vil finde sted. Når I rammer bunden af det, som meget snart kommer, vil I begynde at genopbygge på sikker grund. At Gøre Plads Til Bemyndigede Mennesker I vil opdage, at anderledes ledelsesteknikker må komme i spil, for I beskæftiger jer ikke længere med treårige. I beskæftiger jer med bemyndigede mennesker. Hvis I ønsker at de skal arbejde sammen med jer i denne kollektive vibration, uanset hvad den går ud på, må I gøre plads til deres kreativitet og vækst. I gør plads til dem, for at lægge noget til – hvad den det så er. Den bedste måde at gøre dette, er at finde deres passion og gøre det muligt for dem at bringe den ind i deres arbejde. Vi kalder dette for at gøre plads til andre guder. At gøre plads, ikke kun jeres omgivelser, men i virksomheder, gør det muligt for jer selv at leve livet som fuldt bemyndigede mennesker. De virksomheder, som allerede er i gang med at lære at arbejde og leve i harmoni med Jorden, opdager at selv om der er nogle forandringer og omkostninger, som følger med dette, så er virkeligheden at bundlinjen er større, når I lever i harmoni. Bundlinjen er helt afgjort meget større, når I bemyndiger alle jeres ansatte. Det er ganske enkelt god forretningssans. Efterhånden som I begynder at forbinde med jeres højere selv, finder nye forbindelser, som I ikke før har haft og nye visioner, som I ikke før har set, vil I blive i stand til at bringe dette ind i større perspektiver i virksomheder, forretninger, religioner og i regeringer overalt. Alle kollektive vibrationer vil nu blive succesfulde, hvis de kan gøre plads til de bemyndigede mennesker, som alle mennesker er ved at blive. Hvordan Ser En Bevidst Virksomhed Ud? I vil se meget af dette i jeres daglige liv, og I vil se dette i det kollektive. I vil se resultaterne, når I ser verdens begivenheder på jeres nyhedsstationer, og vi fortæller jer, at det kan ske når I blinker med øjnene, lige som det gjorde i sidste uge. Vi ønsker at bringe dette op, så I kan se en lille smule af, hvordan det ser ud, for I ventede ikke dette. Det var forventet at OPEC, organisationen der er skabt til at hjælpe de olieproducerende lande med at fastsætte og regulere olieprisen, i sidste uge ville bekendtgøre et fald i olieproduktionen, med det formål med overlæg at hæve prisen på olien. Alligevel annoncerede de i sidste uge i en overraskende meddelelse, at de ikke ville foretage sig noget på nuværende tidspunkt. Da man spurgte hvorfor, blev det sagt at medlemmerne var klar over valutakrisen som foldede sig ud, og de ønskede ikke at gøre dette problem større. Her foretog en kollektiv vibration af mennesker en højere beslutning for menneskehedens bedste. De vil sandsynligvis blive sagsøgt på grund af dette. Godt for dem, for det er denne udfordring I står overfor i øjeblikket. Jeres forretninger er blevet etableret for én retning, og kun én retning. Tiden er nu inde til, at hver eneste af jer begynder at se jer om i jeres egne personlige omgivelser, og tænker på, hvordan I kan foretage forandringer i jeres daglige verden, for at gøre plads til bemyndigede mennesker. Hvis I ejer en forretning, kender I allerede til disse udfordringer. I har allerede set dem begynde at tilpasse sig. I kan f.eks. i banker se, i disse tider, hvor banker ellers har problemer over hele verden, at de bare går igennem dette uden problemer, i høj grad fordi de gør plads til de bemyndigede mennesker, som arbejder for dem. Det er en del af deres kollektive vibration. At Skabe Virksomhedens Sjæl I har nu chancen for at gøre dette. I har chancen for at gøre det med jeres familie, venner, der hvor I arbejder eller hvor det ellers er, I tilbringer jeres tid. Uanset hvilket kollektiv, I ønsker at være en del af, så se først efter, hvordan I kan gøre plads omkring jer til bemyndigede mennesker. Hvis I har noget som helst at gøre med virksomhedens drift, så bring denne bemyndigelse ind i driften. Giv jeres virksomhed en sjæl. Den vil bære sin nye sjæl godt, fordi I har skabt fællesskabet, men I har glemt den ene del, der gør hele forskellen. Ja, virksomheder vil stadigvæk handle om at tjene penge. Det er det primære fokus og grunden til, at de bliver stiftet, men de vil nu gøre det med både hjerte og bevidsthed. I er ikke alene på denne planet. Ingen er alene. Denne adskillelse er begyndt at forsvinde på måder, som I aldrig før har set, og denne magi, der gør det muligt for enhver af jer, at træde ind i den nye planet Jordens højere vibration.
Intet af dette vil blive nemt, for forandringer er vanskelige for
menneskene, men I er helt sikkert kvalificeret til det. I kender
retningen, og I er allerede begyndt at flytte jer. Sid ikke fast i troen
på det, I ser. I ser forandring på planeten Jorden. Jorden forandrer
sig, og udvikler sig, lige som I gør, og på grund af at hendes
forbindelse med jer, er I uadskillelige. I er en del af hinanden. Vi forlader jer med tre enkle påmindelser. Behandl hinanden med den største respekt. Nær hinanden ved hver chance I får. Gen-husk at dette er et smukt spil. Spil godt sammen. Gruppen See all comments here> |
|
|
|
Barbara Rother |
At Værdsætte De Stille Timer
Jeg takker jer fordi I forstod mit behov for en pause for nylig. Da vi vendte hjem fra vores seneste rejse til Belgien, vidste jeg, at tiden var inde til et hvil. Jeg håber ikke I føler, at jeg ikke forbandt mig med jer, da jeg ikke skrev min ’Forbindelse Med Hjertet’ i sidste måned. Vid venligst at mit hjerte var forbundet med jeres, selv om jeg ikke udtrykte det i ord.
Livet kan være så hektisk, på en smuk hvirvelvindagtig måde. Jeg er ikke i tvivl om, at spirit tog sig godt af os da vores rejse til New Jersey i april blev udsat. Dette gav mig tid til at slappe af og ganske enkelt at nyde at være hjemme. Ja, vores hjem er endeligt bygget om, så det er vidunderligt at nyde skønheden af vores skabelser i vores hus. Jeg føler mig så velsignet over at have et hjem, som vi har bragt vores kærlighed og energi ind i.
Denne tid hjemme har gjort det muligt for mig at rense ud i mine mange dyrebare, opbevarede ting. I ved, den slags ting, som man af sentimentale grunde ikke engang vil tænke på at smide væk. Jeg har kigget i mange af familiealbummerne fra de sidste mange år. Det gør mig så glad, at jeg kan reflektere over fortiden med sådanne vidunderlige erindringer. Det er spændende at tænke på fremtiden, og jeg ved, at jeg vil tage hundrede af nye fotos af familie og venner. Jeg ved, at jeg en dag virkelig vil give mig til at reflektere over fortiden, ved at læse alle de mange korthilsner, e-mail, se på fotos og nyde alle de værdsatte øjeblikke, som er minderne, der udgør et liv. Men for nu har jeg så travlt med fortsat at skabe erindringer. Nogle gange har vi bare brug for at tage et skridt tilbage fra vores travle liv, for at reflektere og trække vejret, så vi igen kan bevæge os videre. Dette får mig til i den grad til at værdsætte Steve. Selv om min tidsplan har været mere afslappet i denne måned, har den været fyldt op, fordi han åbnede mange dage op for private sessioner, og han arbejder altid med Lightworker. Han giver altid fra hjertet, helt og fuldt. Jeg må minde ham om, at han skal tage sig tid til at slappe af. Vi har nydt vores tid med at spille guitar, at synge, at tilbringe tid bare os to og sammen med venner og familie. Jeg husker at gruppen har sagt noget om at sætte os selv først, for så har vi mere at give til andre. Jeg har givet mig selv nogle stille timer, så jeg kan nyde mit hjemmeliv og nogle gange opmuntrer jeg Steve til også at sætte farten en smule ned.
Jeg beder jer alle om at tage en periode med ‘time out’. Ganske enkelt
at nyde øjeblikket, der hvor I er lige nu. At reflektere på jeres liv
kan derefter flytte jer ind i en genfødsel af jer selv.
Jeg føler mig som ny, hvilket passer vældig godt til denne tid. Jeg kan
føle begyndelsen af forår. Jeg ser hvordan blomsterne springer ud og
mærker duften af friskhed i luften. Dette er begyndelsen af det, der
ligger foran os. Jeg er parat og jeg ser frem til, hvad end der kommer i
min retning. Jeg takker mig selv for de stille timer. Nu er jeg parat
til nogle spændende timer!
Med Kærlighed og Lys,
BarbaraWe'd
like to hear
your
comments here.
See
all comments here>
Lightworker er en non-profit organisation, dedikeret til at sprede Lys gennem Egenkraft/Bemyndigelse www.Lightworker.com.
|
See the
Beacons of Light translated in other languages.
Thank You for helping us spread this Light.
![]() |
Seminar Schedule |
![]() |
The Beacons of Light Messages |
![]() |
Private Sessions |
![]() |
Lightworker Home Page |
|
Lightworker is a non-profit corporation dedicated to spreading Light through empowerment.
Lightworker You are receiving this e-mail because you signed up at Lightworker.com or you signed a list at a Lightworker seminar. We never use other lists. We also respect your choice and proudly offer an easy removal for our list here> Remove me please. or cut and past this link into your browsers location bar. http://lightworker.com/Signup/remove.php |